Alt det praktiske

Udstyr og kajakker

Alt det praktiske

På vandet – hvad skal du have på og med?

Kajak, pagaj og sikkerhedsudstyr kan du låne af Grenaa Kajakklub, hvis du ikke har dit eget.

Prøveture

Tøj og fodtøj som du kan bevæge dig i og som må blive vådt – for eksempel træningstøj.

Hvis vandet er koldt, kan du låne en våddragt.

Du skal medbringe noget ekstra til at tage ovenpå i pausen – f.eks en fleecetrøje. En regnjakke eller lignende er også en god idé, fordi den beskytter mod både vand og vind. Man afkøles hurtigt, når der er bare en smule vind.

Det er usandsynligt, at du falder i vandet på en prøvetur, men tørt skiftetøj og et håndklæde er alligevel en god idé: I en kajak får man altid som minimum våd mås.

Sikkerhedsudstyret består dels i en svømmevest, som er obligatorisk, dels eventuelt en våddragt. Svømmevesten låner du af os, og våddragten låner vi for dig i Grejbanken.

Væske og energi: Medbring en drikkedunk, evt. noget varmt og en snack.

Introforløb, klubaftener og andre ture: 

  • I svømmehallen er badetøj nok. Hvis du har en våddragt hjælper den til at du bedre holder varmen, men den er ikke nødvendig. 
  • Udendørs: Her gælder grundlæggende det samme, som til prøveture (se ovenfor). Det bliver en kold fornøjelse at øve redninger, hvis man ikke kan få tørt tøj på efterfølgende, og derfor skal du medbringe tørt skiftetøj og et håndklæde samt væske og energi (se ovenfor)

Er det en god idé at have sin egen kajak?

Hvis du er nybegynder, er det en dårlig idé. Kajakker er forskellige, og det er mennesker jo også, så det er bedst at prøve sig lidt frem, inden man eventuelt køber en kajak. Det er på ingen måde et krav eller en forventning, at man som medlem anskaffer sig en kajak. Man kan låne kajak i klubben lige så længe man vil.

Alt kan ske på vandet – hvem har ansvaret?

Det har du selv. Når det er sagt, så gør vi vores yderste for at alle fællesture ledes på forsvarlig vis af medlemmer med erfaring og færdigheder.

Har vi plads til din private kajak?

Hvordan får du nøgle til klubhuset?